Myrkur - Reiar

Reiar var drukken og liden forstod I bordet han slog Han slog så i bordet så folket det græd På væggen det revnede og loftet faldt ned Og den som sluger vin og i rus Forstyrrer sit hus Ja brændevin forstyrrer på vid og forstand Man glemmer sin kone med barnet i favn Reiar han ville til pigerne gå På gangeren grå Med bidsel og saddel og sving dig oppå Du skal ride til kirke du skal ikke gå Reiar sad oppe ved bordet og Åd og pigerne så Med uldne sokker og brunmålte sko Hvor reiar han lo, hvor reiar han lo Du reiar du reiar du var mig så staut Men du frier som et naut Du kunne vel spørge om jeg dig ville ha' Jeg kunne dig lide og svare dig ja Når reiar han lyste sin brud som en mand 3,000 det sprang Et bæger af sølv gav han bruden i hånd Og bruden i glæde i senge hun sprang